HÅNDSLAG   over
grænsen
MEDDELELSER FRA HOVEDSTADENS GRÆNSEFORENING
Marts 2002

Hovedstadens Grænseforening

indkalder hermed til ordinær generalforsamling

mandag den 15. april 2002 kl. 19.00

i Sct. Jacobs Sognegård, Østerbrogade 59.
(HT-bus linie 6 og 14 kører lige til døren).

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Styrelsens beretning.
  3. Regnskabet for 2001.
  4. Fastsættelse af medlemsbidrag.
  5. Indkomne forslag.
  6. Valg af 4 styrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er:
  7. Valg af 2 revisorer.
  8. Valg af revisorsuppleant.
  9. Eventuelt.

Under generalforsamlingen er det muligt at købe øl og vand.
H.G. er vært ved et kaffebord efter generalforsamlingen.

Aftenens taler er chefredaktør på Berlingske Tidende, Karsten Madsen, der også er medlem af Grænseforeningen.

Tilmelding til generalforsamlingen bedes ske ved indsendelse af vedlagte tilmeldingsblanket senest den 8. april 2002.


10. februarmødet 2002

Traditionen tro fandt mødet sted i Folketingets snapsting, i år den 25. februar. Kredsforeningen for København, Frederiksberg og Gentofte havde indbudt Anne Kämper, der er formand for Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger og skoleleder i Husby syd for Flensborg. Efter middagen, der også i år bestod af gule ærter og pandekager, talte hun om arbejdet i SdU.
Anne Kämper Men først fortalte hun lidt om sig selv: Jeg er en af dem - indimellem i hvert fald - man betegner som de såkaldte „rigtige" sydslesvigere; født og opvokset i landsdelen, min mor stammer fra Holstebro, og min far er sønderjyde, men har altid været bosiddende syd for grænsen. Jeg har tysk pas. Jeg har haft dansk hjemmesprog som barn, gået i dansk bømehave og skole, taget tysk læreruddannelse i Flensborg (med dansk som fremmedsprog!) og er ansat inden for mindretallets institutioner, idet jeg er skoleleder i Husby, en landsby ca. 15 km sydøst for Flensborg, en af mindretallets små skoler, som er en af dem, der er vigtige at bevare, idet skolen udover at være undervisningssted om formiddagen, er landsbyens danske kulturcenter i døgnets øvrige timer. Jeg snakker både dansk og tysk, bestræber mig på at bruge det rigtige sprog på de passende steder. Hjemmesproget i familien er dansk i samtalen med mine børn, tysk med min mand. Hun fortalte, at hun i 1993 blev formand for SdU, paraplyorganisationen for det samlede ungdomsarbejde i landsdelen. SdU arbejder ud fra målsætningen at give medlemmerne af mindretallet mulighed for at opleve et stykke dansk hverdag ud over den, de erfarer i skoletiden. Det er vigtigt, at bømene og de unge får mulighed for at komme i kontakt med det danske sprog. Det er nemlig en kendsgerning, at et fåtal af eleverne taler dansk derhjemme, understregede hun.
SdU er ikke kun ungdomsorganisation, men også Sydslesvigs idrætsorganisation, og derfor er der også alle de voksne, som er sportsligt aktive i klubber og foreninger, oplyste Anne Kämper.
I SdU lægger man også vægt på samarbejde med ungdomsorganistationer i Damnark og de nordiske lande. Derudover er det vigtigt for SdU at formidle kendskab til andre mindretal i Europa.
SdU's basis er det frivillige arbejde. Paraplyorganisationen omfatter godt 70 lokalforeninger, derudover grupperne i landsorganisationerne: Spejderne, FDF/FPF, KFUM/K og kirkeligt ungdomsarbejde - samarbejde med Dansk Kirke i Sydslesvig.
Ved siden af det frivillige foreningsarbejde driver SdU institutionaliseret ungdomsarbejde i form af 12 fritidshjem i de større byer, og det nyeste skud på stammen er en nybygning til fritidshjemmet i Egenførde, hvor Grænseforeningen er en ikke uvæsentlig bidragsyder.
I Flensborg ligger Aktivitetshuset, hvor alle fra mindretallet er velkomne til at benytte mødefaciliteterne samt værkstederne til musik, kunst, foto, video og data. Derudover er der kususcentret Christianslyst, som mange kender ved selvsyn.
Europæisk samarbejde har SdU via medlemsskab i mindretalsungdomsorganisationen Jugend Europäischer Volksgruppen, der hvert år arrangerer et påskeseminar for unge. Derved lærer de unge andre europæiske mindretal at kende. Siden murens fald er også Østeuropa kommet med.
Anne Kämper understregede det traditionsrige samarbejde med Grænseforeningen, og omtalte det nye initiativ, som så dagens lys ved hjælp af konsulenterne Claus Jøm Jensen og Tinne Virgils, nemlig „Grænseløs Ungdom": Et arrangement for unge fra både Grænseforeningen og SdU.
Hun oplyste, at størstedelen af arbejdet finansieres af den danske stat i form af tilskud fra undervisningsministeriet, for SdU's vedkommende inkluderes et beløb til det idrætslige arbejde fra kulturministeriet. Der kommer også støtte fra DGI.
Med henblik på offentlige tilskud er SdU (endnu) i den heldige situation, at disse især til fritidshjemsarbejdet, er lovfæstede. På den baggrund er lønudviklingen i Tyskland - med undtagelse af fritidspædagogerne og enkelte andre ansatte er alt SdU's personale ansat efter tyske overenskomster - er dette af stor betydning for arbejdet i SdU. Også med hensyn til anlægsopgaver er SdU heldigere stillet i dag end bare for nogle år siden, tilføjede hun.
Anne Kämper kom også ind på sprog- og sindelagsproblematikken. Hun fortalte, at størstedelen af eleverne i 4 danske skoler tillige med medlemmerne af foreningerne har tysk som hjemmesprog, selv om faktisk en del af eleverne har en forældredel, der selv har gået i dansk skole. Det danske sprog er for børnene institutionssproget, som man taler med pædagogerne og lærerne, mens det på hjemmefronten og blandt kammeraterne er en kunstig situation at benytte dansk.
Og denne problematik er man vant til, og at formane eleverne til indbyrdes at tale dansk i frikvartererne er et ørkesløst foretagende. Eksempler på sindelagsproblematikken kom Anne Kämper også med: „Når bom sendes i dansk skole, fordi forældrene har valgt dette, er det ensbetydende med, at det også er barnets valg, og vi møder da også navnlig i skolernes ældre klasser elever, som bevidst vender sig mod det danske. Disse elever beder jeg om at gå hjem og tage debatten med deres forældre."
Til slut kom Anne Kämper ind på det aktuelle grundkøb. På det sidste sendemandsmøde havde SdU den meget store glæde at kunne modtage lovning på finansiering af køb af en ca. 10.000 kvadratmeter stor grund ved siden af idrætshallen i Flensborg - det største beløb, Grænseforeningen nogensinde har støttet et enkeltprojekt med i Sydslesvig. Historien bag er følgende: Dette grøntområde tilhører byen, og for fire år siden planlagde byen at sælge grunden - med henblik på at udstykke den til parcelhusbebyggelse. Det lykkedes dog SdU og byen at forhandle sig frem til en købekontrakt og en favorabel pris på 1,353 mill. DM (under halvdelen af det, byen regnede med at kunne få ved salg til privatfolk) - med den option, at der skal etableres idrætsfaciliteter i form af en hal til børn og unge. Den oprindelige aftaleide med at bygge en hal er vi gået bort fra, da halkapaciteteme i Flensborg i løbet af de sidste år faktisk er blevet optimal. I stedet er vore ideer og planer at skabe et udendørs værested med muligheder for idrætslige og andre kulturelle aktiviteter for alle aldre, for alle i mindretallet.
Desværre viser Flensborg by p.t. ikke særlig megen samarbejdsvilje. En gennemføring af det planlagte projekt forudsætter, at byen indvilger i en ændring af grundens brugsværdi, og det er den åbentbart ikke glad for. Og Anne Kämper tilføjede: „Vi er i Øjeblikket igen i forhandlinger med byen og håber, at der kan findes en hensigtsmæssig løsning, selv om vi nok bliver nødt til at indgå visse kompromisser.
Efter Anne Kämpers tale var der en livlig diskussion, inden dette års 10. februar-møde sluttede.

Hans Ulrik Gjerulff


Dybbøldagen 2002

Dybbølmærket Jamen, jamen, jamen, hvor heldig kan man være? Heldet består i, at vi nu for andet år i træk kan afholde Dybbølmærkesalget på den rigtige dato, som alle ved er 18. april. Efterhånden er vort mærke ved at være et af de få, som stadig markerer deres formål, at erindre befolkningen om, at det fortsat er en god ide at støtte sagen ved køb af det smukke mærke med dannebrogsfarverne. Måske sidder det ikke så godt fast på diverse tekstiler, men dog nok til, at det lyser op og markerer dagen. Har I tænkt over, at man kan anvende Dybbølmærket året rundt? Det kan nemlig anvendes på breve til venner og bekendte, og gemmer man lidt til julekortene også, så har man hermed en hilsen og påmindelse, som alle lægger mærke til. Nej dette var ikke en vits. Rigtig hjertelig velkommen indenfor i Dybbølmærkets rækker, køb det og støt det gode formål, for prisen er stadig den samme beskedne kr. 2,00.
Skulle nogen være interesserede i at være mærkesælger den 18. april, skal undertegnede gerne formidle dette, blot I vil ringe på 33 13 12 53 mellem kl. 16.30-18.30. Helst en uge før, så I får materialet til tiden!
Husk, at der er fuld returret på usolgte mærker. Løft hatte, stokke og paraplyer den 18. april og vis stolt jeres mærker for alle.
Rigtig god „Dybbøl -18. april- Dag".

Bent Bastaa