| HÅNDSLAG | over grænsen |
Dagsorden:
|
Aftenens taler vil være Stefan Seidler, der er formand for Sydslesvigsk
Vælgerforenings ungdomsafdeling.
Da Hovedstadens Grænseforening betaler vedligeholdelsen af Christian Flors
gravsted på Garnisons kirkegård, bringer Håndslaget en kort biografi over
denne kendte dansker.Christian Flor er født 1.1. 1792 i København og dør 31.3. 1875 ligeledes i København. Begge hans forældre var norske. Han blev dr. phil. i 1825 og var fra 1826 lektor i dansk ved Kiels universitet. Herfra grundlagde han sammen med kollegaen Christian Paulsen den dansk-nationale bevægelse i Nordslesvig. I Kiel åbnede der sig en rig virksomhed for Flor under det begyndende nationale røre. I sin undervisning i dansk litteratur og sprog lagde han hovedvægten på de nordiske folks åndelige slægtsskab. I 1831 udgav han en Dansk Læsebog til Brug i de lærde Skoler, i senere oplag kaldet: Haandbog i den danske Litteratur, den første skolebog, som søgte at vise modersmålet i dets historiske udvikling fra oldtiden gennem eksempler fra litteraturen. Han udgav ligeledes en meget benyttet vejledning i dansk sprog for tyske læsere. Det var 1833.
Flor fik støtte for sine dansk-nationale anskuelser hos Christian Paulsen, der i 1824 var blevet extraordinær professor i dansk og hertugdømmernes ret, og efter 1830 begyndte de en mere bevidst agitation herfor over for den dansktalende befolkning. Her stod Flor dog i anden række indtil han i 1836 inspirerede og måske endog skrev den tale, hvormed Nis Lorenzen i de slesvigske stænder fremførte sit krav om dansk rets og øvrighedssprog i Nordslesvig. Flor medvirkede til udgivelsen af ugebladene Dannevirke i 1838 og Det kongelige privil. Ugeblad for Aabenraa i 1840. Til begge disse blade leverede Flor de væsentligste bidrag. Ligeledes fandt de danske lånebogsamlinger i ham en varm støtte, da det stod ham klart at de hos befolkningen forberedte jordbunden for læsning af aviserne.
Det lykkedes Flor at virkeliggøre sin plan om den "Folke-Høiskole" i Grundtvigs
ånd, der den 7. 11. 1844 åbnedes i Rødding. Da dens første forstander Joh. Wegener
allerede efter få måneders forløb forlod den, opgav Flor sit embede i Kiel, der
i de sidste år var blevet betydningsløst på grund af den politiske spænding,
og overtog ledelsen i Rødding. Her blev han i to år (1845-46), samlede talrige
elever og begyndte at holde oplysende foredrag for omegnens befolkning.
Men han blev skuffet ved sit møde med den omboende befolkning, som han fandt
træg og lidet offervillig. Desuden var der rivninger mellem ham og den øvrige
ledelse af skolen. Allerede 1846 afløstes han som forstander af Fr. Helweg,
men bevarede forbindelsen med skolen.
Han arbejdede i overensstemmelse med regeringen i København på at rejse en
folkehær og skabe en loyal presse i Slesvig i 1848-50.
Efter 1848 havde Flor ringe indflydelse, selv om han var medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1856 af Rigsrådet. I sine senere år koncentrerede han sig om det folkelige arbejde, ikke mindst Rødding Højskoles genåbning efter Treårskrigen og dens flytning til Askov efter 1864.
Kilder: Den store danske Encyklopædi, 1996. Dansk Biografisk
Leksikon, 1980. Danmarkshistoriens Blå Bog, 1970.
Se: Dansk Biografisk
Leksikon, 1891.
Hans Ulrik Gjerulff
Dette var hovedbudskabet i Sydslesvigsk Forenings (SSF) formand, Heinrich Schultz's
tale ved det traditionelle "Genforeningsmøde" eller "10. februar-møde", som blev
afholdt i mandags i Folketingets restaurant, Snapsetinget, i København. Til dette
traditionelle møde, som er blevet arrangeret af Grænseforeningens Kreds 1 i mere
end et kvart århundrede, mødte knap 100 mennesker op for at høre SSF's formand tale.
I sin tale tog Heinrich Schultz udgangspunkt i de danske fædrelandssange, som både bliver sunget i Danmark og i Sydslesvig til forskellige anledninger. Disse fædrelandssange indeholder oftest beskrivelser af barske og krigeriske opgør mellem danske og tyske, og selv om disse sange oftest er en naturlig del af arrangementer i nord og i syd, siger deres indhold intet om virkeligheden og ikke mindst den ønskede virkelighed i det dansk-tyske grænseland.
SSF's formand fokuserede især på de tyske grænselandsforeningers udvikling i Sydslesvig fra at være totalt afvisende af at samarbejde med det danske mindretal hen imod en situation, som er præget af samarbejde, fred og fordragelighed. I et historisk udviklingsforløb blev forholdene i de tyske grænselandsforeninger, i "Grenzfriedensbund", "Deutscher Grenzverein", "Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig" og "Schleswig-Holsteinischer Heimatbund" præsenteret, og de forskellige udviklingstrin i tilnærmelsesprocessen mellem dansk og tysk blev forklaret. En proces som bl.a. symboliseres ved det danske mindretals deltagelse i det store arrangement, Slesvig-Holsten-dagene i de forgangne år, i tyske politikeres deltagelse i de danske årsmøder, i et begyndende samarbejde mellem det tyske Akademie Sankelmark og den danske Jaruplund Højskole og i det danske mindretals deltagelse i mindehøjtideligheden omkring Slaget ved Isted i fjor.
Heinrich Schultz fremhævede også, at man ikke må glemme betydningen af de tyske grænselandsforeningers udvikling både for den tyske side, men også for den danske side. "Vi skal være os bevidste om, at i lige så høj grad som vi kan lide det danske, kan de tyske lide det tyske", sagde SSF's formand.
Men han fremhævede dog afslutningsvis, at samarbejdet mellem det danske mindretal og de tyske grænselandsforeninger ikke må dække alle områder. Der skal også være arrangementer, som det danske mindretal selv vil stå for også i de kommende årtier, og ud fra hvilke de danske i Sydslesvig definerer sig, viser deres danskhed og slår deres ståsted fast – både indadtil og udadtil.
Mirco Fischer
NB: Jeg håber mange vil hjælpe!
Bent Bastaa
